Om os / Charlotte

Charlotte

Sygeplejerske, jordemoder & sonograf

Scanner i Vanløse og Sorø

Jeg hedder Charlotte Grønlund og er jordemoder med speciale i ultralydsscanninger og ejer af klinikken i Vanløse og medejer af klinikken i Sorø.

Jeg elsker at scanne gravide - Jeg synes det er magisk at få lov til at kigge ind og være med til at knytte bånd mellem forældre og barnet, men også være med til at sikre at graviditeten forløber normalt eller opdage i tide, hvis noget ikke er som det skal være. Jeg blev uddannet jordemoder i 2000, og før det var jeg sygeplejerske hvor jeg arbejdede på afdelingen for for tidligt fødte børn og på svangregangen på Rigshospitalet og har således sammenlagt arbejdet med gravide i mere end 25 år

Jeg har altid interesseret mig for graviditet, det ufødte og nyfødte barn og i 2012 var jeg så heldig at få muligheden for at uddanne mig til scanningsjordemoder. (sonograf). Jeg bestod min første certificering i 2013 og har med stor glæde scannet flere tusinde gravide siden da.

Ved siden af GravidScan scanner jeg gravide på en ultralydsafdeling i Region Hovedstaden. Her vedligeholder jeg min viden og følger med i den nyeste udvikling indenfor faget samt kvalificerer mig til den årlige certificering, som er et krav hvis man fortsat skal kunne foretage nakkefoldscanningen.

Faglig er jeg meget optaget af, at gravide får så sunde børn som muligt og at man tidligt opdager, hvis noget ikke er som det skal være. Derfor vil jeg ved samtlige scanninger se efter om barnet trives og udvikler sig normalt.

Jeg er medlem af Dansk Føtalmedicinsk selskab og sidder i det udvalg der årligt planlægger og afholder kurser for læger, jordemødre og sygeplejersker, som arbejder med ultralydsscanning af gravide.

Scanningsudstyr

Præcision, klarhed
& tryghed

Hos GravidScan går vi op i kvalitet, og derfor har vi udstyret os med de nyeste og bedste ultralydsmaskiner på markedet.

Voluson Expert er en serie af avancerede ultralydmaskiner fra GE Healthcare, designet til at levere højopløselige billeder, især inden for obstetrik og gynækologi. Maskinerne er kendt for deres pålidelighed og avancerede teknologi, hvilket gør dem til et værdifuldt værktøj på klinikker og hospitaler.

Topmodellerne "Voluson Expert" fra GE Healthcare, er de nyeste og meste avancerede scanningsapparater på markedet. De er et mesterstykke inden for scanningsteknologi og leverer markedes bedste billeder til alle kvinder, uanset BMI.

Ultralydsystemet er udstyret med GE Healthcare's ClearVue™ teknologi, der giver krystalklare billeder med høj opløsning. Dette gør det muligt at få detaljerede billeder af fostre, hvilket er essentielt for præcise diagnoser. Voluson E20/22 er ideel til både rutinemæssige og avancerede undersøgelser, herunder vurdering af fostrets sundhed og udvikling under graviditet.

Sammen med en uovertruffen probeteknologi og progressive billedbehandlingsværktøjer, hjælper scanneren med at vise kritiske detaljer og finde svar på komplekse sager, der er nødvendige for en sikker diagnose, langt tidligere end det indtil nu har været muligt med ældre scannere.


GravidScan Sorø
Holbækvej 109, 4180 Sorø
Tlf. 6025 6050
CVR. 45286754

GravidScan Vanløse
Apollovej 37A 1.sal, 2720 Vanløse
Tlf. 6025 6051
CVR. 44157446