En 3D/4D scanning er en avanceret form for ultralydsundersøgelse, der giver detaljerede og naturtro billeder af jeres barn.
Scanningen kan foretages i hele graviditeten, men de mest optimale forhold er i uge 27+0 til 32+6. Hvis du er gravid med tvillinger, er de mest optimale forhold i uge 25+0 – 30+0.
Hos GravidScan kontrollerer vi altid, at barnet vokser som det skal, og at det trives i livmoderen. Derfor laver vi altid en tilvækstscanning, hvor vi måler jeres barns hoved, mave og lårbensknogle, vi laver flowmålinger samt vurderer fostervandsmængde og bevægelser.
En 3D/4D scanning er en fantastisk oplevelse, der giver jer et indblik i barnets verden inden fødslen. Det er en måde at gøre graviditeten mere visuel og konkret på, og det kan skabe varige minder for hele familien.
Hvad er formålet med en 3D/4D scanning?
3D scanning: Skaber et statisk, tredimensionelt billede af barnet, som viser detaljer som ansigtstræk, hænder og fødder i høj opløsning.
4D scanning: Bygger videre på 3D-teknologien og tilføjer en tidsdimension, så man kan se jeres barns bevægelser i realtid. Det giver en video af barnet, f.eks. hvordan det bevæger sig, gaber eller sutter på tommelfingeren. Videoen kan vi overføre til jer digitalt vha. QR-kode efter scanningen er slut.
Hvordan foregår en 3D/4D scanning?
Udvendig ultralyd: Scanningen udføres gennem din mave.
Varighed: Vi afsætter 40 minutter til hele undersøgelsen.
Hvad kan man se til en 3D/4D scanning?
En 3D/4D scanning giver en detaljeret visualisering af jeres barn. En 3D scanning kan give et billede af barnets ansigtstræk som øjne, næse og mund, og i nogle tilfælde kan det også vise et tidligt smil og små grimasser. Man kan se jeres barns bevægelser, eksempelvis som at vifte med hænderne, gabe, drikke fostervand eller sparke. Som en del af scanningen undersøges barnets vægt, trivsel, fostervand, hjertelyd og bevægelser.
- Begrænsninger ved 3D/4D scanning
- Kvaliteten af billederne afhænger af barnets position, mængden af fostervand og moderens kropsvægt. De mest optimale forhold er et barn, som kigger op imod mors maveskind, og uden hænder, fødder og navlesnor foran ansigtet
Hvornår anbefales en 3D/4D scanning?
Man kan foretage 3D/4D igennem hele graviditeten, og få rigtig fine billeder i alle stadier af graviditeten. Det mest ideelle tidspunkt er dog fra uge 27+0 til 32+6 i graviditeten. Hvis du er gravid med tvillinger, anbefaler vi at du kommer et par uger før, dvs. i uge 25+0 – 30+0.
Foretages scanningen:
- Før uge 24 er barnet stadig meget lille, og der er mindre fedtlag under huden, hvilket gør det sværere at se detaljer.
- Efter uge 32 fylder barnet mere i livmoderen, hvilket kan gøre det sværere at få tydelige billeder.
Hvad får du ved en 3D/4D scanning hos GravidScan?
- Et magisk indblik i jeres barns verden og varige minder for livet.
- Giver ro og tryghed ved en detaljeret vurdering af barnets vækst og trivsel.
- Scanningsbilleder i print i sort/hvid og farve og evt. videoer som minde.
- Digital overførsel af billeder og videoer til mobil med QR-kode.
Book 3D/4D scanning