Hos os kan du få en tidlig gennemscanning, som foretages i uge 16+0 - 18+6, før den mere detaljerede misdannelsesscanning i uge 19+0 - 21+6.
En tidlig gennemscanning har til formål at give en tidlig vurdering af barnets udvikling og trivsel. Scanningen er for jer, som ønsker ekstra tryghed og en grundigere undersøgelse tidligt i graviditeten.
Hvad er formålet med en tidlig gennemscanning?
Vurdering af barnets udvikling: Scanningen giver jer en tidlig vurdering af barnets organer, bevægelser og generelle vækst.
Identifikation af misdannelser: Vi ser efter tegn på strukturelle misdannelser, der allerede nu kan være synlige.
Bestemmelse/bekræftelse af køn: Hvis I ønsker det, kan barnets køn bestemmes eller bekræftes.
Hvordan foregår en tidlig gennemscanning ?
- Udvendig ultralyd: Scanningen udføres gennem din mave.
- Varighed: Vi afsætter 40 minutter til hele undersøgelsen.
- Lokationer: Vi tilbyder tidlig gennemscanning på vores private scanningsklinikker i Vanløse og Sorø.
Identifikation af misdannelser
Vi ser efter tegn på strukturelle misdannelser, der allerede nu kan være synlige.
Hvad kan man se til en tidlig gennemscanning?
Barnets organer og mål: De større organer, som hjertet, hjernen, nyrerne, blæren og maven, vurderes for tidlige tegn på misdannelser. Desuden undersøges barnets ansigt, herunder profil, øjne, kæbe og overlæbe, samt rygsøjle og mellemgulvet. Vi måler barnets hovedomgang, lillehjernen (cerebellum), maveomfang, samt længden af overarmsknoglen og lårbensknoglen.
Barnets bevægelser: Vi vurderer barnets bevægelsesmønster.
Placenta (moderkage) og fostervand: Placentas placering og fostervandets mængde kontrolleres for at sikre normale forhold.
Graviditetens forløb: Ved scanningen vurderer vi, om jeres barn vokser som forventet.
Hvornår anbefales scanningen?
- Den anbefales fra uge 16+0 til 18+6.
- Den er relevant for jer der ønsker ekstra tryghed før misdannelsesscanningen på hospitalet, for jer med tidligere komplikationer, eller hvor der været mistanke om afvigelser ved tidligere scanninger.
Hvad får du ved en tidlig gennemscanning hos GravidScan?
- Giver ro og tryghed ved en detaljeret vurdering af barnets trivsel.
- Mulighed for tidlig identifikation af eventuelle misdannelser.
- Giver jer en unik oplevelse og et tidligt indblik i jeres barns udvikling.
- Scanningsbilleder i print i sort/hvid og farve og evt. videoer som minde.
- Digital overførsel af billeder og videoer til mobil med QR-kode.
Book tidlig gennemscanning