Hos GravidScan kan du få en tidlig scanning fra graviditetsuge 6+0 til 13+6, for at give jer tryghed og en tidlig vurdering af graviditeten. En tidlig scanning er især populær blandt dem, som ønsker en bekræftelse på graviditeten, eller som tidligere har oplevet komplikationer.
Bekræftelse af graviditet: Scanningen kan vise, om der er en baby i livmoderen, og om der er hjerteslag.
Fastlæggelse af graviditetslængde: Scanningen hjælper med at bestemme den præcise graviditetsuge baseret på fosterets størrelse. Din endelige termin fastsættes dog først til nakkefoldsundersøgelsen.
Antal børn: Det kan afklares, om der er tale om ét barn, tvillinger eller flere.
Placering af graviditeten: Scanningen viser om graviditeten er placeret korrekt i livmoderen eller om den ligger uden for livmoderen (ektopisk graviditet).
Transvaginal scanning: Ved meget tidlige scanninger (6+0-7+0) bruges ofte en vaginal probe. Når man scanner igennem skeden, giver det et mere detaljeret billede.
Udvendig scanning: Fra ca. uge 8+0 og frem kan en udvendig ultralyd på maven ofte give tilstrækkelige billeder.
Varighed: Vi afsætter 20 minutter til hele undersøgelsen